KØGE: Statsadvokaten har besluttet at anke Byrettens dom. Køge-Egnens Renseanlæg fik ellers ord på, at det ikke overtrådte straffeloven, da anlægget i 2007 koblede renset spildevand med bakterier fra afføring sammen med drikkevand, der endte i hanerne hos private husstande i det nordlige Køge. Anlægget fik en bøde på 50.000 kroner for brud på vandforsyningsloven.
Selvom bøden var væsentlig mindre end de mellem 300.000 og 400.000 kroner, som anklager Finn Ravnborg lagde op til, så har renseanlægget selv anket dommen i forvejen.
- Nu skal vi mere i dybden med sagen og se på de beviser og forklaringer, der er kommet frem i Byretten, siger vicestatsadvokat Anette Vester til Lokalavisen Køge.
Sagen om vandforurening i Køge startede tilbage i januar 2007, da 7000 borgere fik et miks af såkaldt teknisk vand og rent vand i deres haner. Inden miseren blev opdaget, blev 120 borgere syge med diarre af vandet, der havde en høj koncentration af menneskeafføring og kemikalier.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.