Socialdemokraterne vil fjerne de regionale vækstfora og erstatte dem med nogle tiltag på kommunalt plan
24. SEP 2007 7.10
Selv om de kun har virket i et halvt år retter Socialdemokraterne nu et hårdt angreb på landets seks regionale vækstfora for at være bureaukratiske, og ikke give nok valuta for pengene, skriver Erhvervsbladet.
De seks fora skal derfor erstattes af flere erhvervspolitiske tiltag på kommunalt plan. Det vil fremgå af Socialdemokraternes globaliseringsudspil, der bliver præsenteret om to uger.
Tankerne afvises dog af både regeringspartiet Venstre og formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling, Carl Holst.
Vækstforaene er i dag fordelt med et i hvert af landets fem regioner samt et på Bornholm, og de skal lave en strategi for erhvervsudviklingen i hver deres område.
- Der er behov for erhvervspolitiske tiltag til at sikre en god udvikling i alle egne af landet, men vi får ikke nok for pengene med vækstforaene. De er for langt væk fra virksomhederne. Den melding, vi får fra borgmestrene er, at der i vækstforaene bliver brugt for mange ressourcer til kørsel, møder og administration, siger erhvervspolitisk ordfører for Socialdemokraterne Niels Sindal.
Han er godt klar over, at det er tidligt at evaluere på vækstforaene. De er først lige begyndt deres arbejde i år.
- Diskussionen hos os er gået på, om vi skulle vente og se. Men vi vil gerne ændre systemet nu, for hvis det først for alvor er kommet op og køre, så er det sværere at lave om på, siger Niels Sindal.
Nedsættelsen af vækstforaene er et led i regeringens globaliseringsstrategi. Hvert vækstfora består af 20 medlemmer fra erhvervslivet, universiteterne samt kommuner og regioner.
Hos Venstre afviser man kritikken af vækstforaene fra Socialdemokraterne. Skattepolitisk ordfører for Venstre og formand for Folketingets erhvervsudvalg Kim Andersen mener, at Socialdemokraterne skal slå koldt vand i blodet.
Dårlig idé
- Det er en dårlig ide at nedlægge vækstforaene. De har fungeret i meget kort tid, og det er ikke rimeligt at lave om på det system så hurtigt. Vi kan kun sige, at vi fuldt og helt bakker op om vækstforaene.
Carl Holst, der udover sin plads i Danske Regioner ligeledes er formand for Region Syddanmark, er endnu mere skarp i sin kommentar.
- Vi skal gøre Danmark klar til de udfordringer, som globaliseringen giver. De udfordringer skal vi i de regionale vækstfora imødegå via et samspil mellem politikere, universiteter og organisationer, siger Carl Holst.
- Beskeden til Folketinget må være, at de skal holde fingrene væk og lade regionerne gøre deres arbejde. Kun på den måde får vi det bedste resultat, siger Carl Holst.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.