Efter at have siddet på magten siden 1913 overdrager Socialdemokratiet borgmesterposten til SF, efter samtlige partier i byrådet foruden Socialdemokratiet peger på SF.
Det er SF's første borgmesterpost på valgnatten, og den nye borgmester bliver Serdal Benli, der overtager borgmesterposten fra Trine Græse (S), der har været borgmester siden 2017.
- Jeg er stolt og taknemmelig for den tillid, som et så bredt flertal viser mig. Gladsaxe skal være en kommune, hvor vi løser udfordringerne i fællesskab og skaber de bedste rammer for borgerne - uanset politisk ståsted, siger Serdal Benli (SF) til Ritzau.
Serdal Benli er nuværende viceborgmester i Gladsaxe og er også SF's statsrevisor på Christiansborg. Her har han også flere gange været midlertidig folketingsmedlem.
SF blev det næststørste parti i Gladsaxe med 16,2 procent af stemmerne, hvilket gav fire mandater. Det største parti er dog fortsat Socialdemokratiet med syv mandater.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.



















