Hvis statsministerposten skifter til Socialdemokratiet efter næste folketingsvalg, vil der blive åbnet for, at embedsmænd kan blive tilsagt til høringer og møder uden at deres minister er til stede. Det forhindrer den nugældende praksis, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) så sent som i maj afviste at ændre.
Forslaget kom fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, hvor Christine Antorini er et af Socialdemokratiets medlemmer. Hun fortæller nu i et interview med Altinget, at partiet er indstillet på at ændre praksis, hvilket er op til den siddende statsminister.
Forslaget indeholder dog en mulighed for, at embedsmændene og ministrene har mulighed for at sige nej, hvis de vurderer, at sagen er for politisk. Christine Antorini foreslår også, at man kunne starte med en forsøgsperiode.
- Jeg er formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, og lad os forestille os, at vi laver en høring om karaktersystemer, og der er en embedsmand, der ved alt om det emne. Så skal vedkommende kunne sige OK til at holde et oplæg om det, også selvom ministeren ikke kan være til stede, siger Christine Antorini til Altinget.
Statsminister Lars Løkke Rasmussens nej til at åbne for en sådan praksis begrundede han i maj med at den 'uanset Folketingets intentioner om det modsatte' kan føre til 'en sløring af ansvarsforholdet mellem ministre og embedsmænd, eller ligefrem sætte embedsmænd i situationer, hvor de reelt kommer til at varetage politikerroller'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.