
SLAGELSE: Ifølge taberen af kampen om at blive Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Slagelse, Søren Horn Petersen, har han og tre næstformænd fået medhold i en klage over valgets forløb. En klage rettet til partiets hovedbestyrelse, og som de klagende nu ifølge ham har fået ret i af formanden for partiet i Region Sjælland, Ida Marker, skriver Sjællandske Nyheder.
Som tidligere omtalt var der forud for valget af partiets borgmesterkandidat Britta Huntley et forløb, hvor daværende kredsformand Tony Bomholt Rasmussen i et brev rettede kritik mod tre næstformænd, fordi de havde lavet videoer til støtte for Søren Horn Petersen.
Ida Marker mener, at striden skal klares internt: "Og jeg deltager gerne som mægler", siger hun til Sjællandske Nyheder, der erfarer, at Søren Horn Petersen og de tre næstformand mener, at interne regler for god opførsel er overtrådt i det omtalte brev. Bl.a. fordi det udtrykte tvivl om en af næstformændenes habilitet i forbindelse med optællingen af stemmer.
- Det er for mig at se injurierende, og derfor kan det ende med et civilt søgsmål i en retssag, siger Horn Petersen. Han og de to øvrige næstformænd ønsker også en offentlig oprejsning, og de overvejer at anvende partiets uafhængige advokatordning eller disciplinærudvalg. Lørdag er der ekstraordinær kredsforsamling i Slagelse med forslag om nyvalg af ni af de 12 medlemmer af kredsbestyrelsen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.