S-opgør med regnemodel udløser advarsel mod politisk diktat

En mia. kr. brugt på pædagoger eller psykologhjælp er ikke bare en udgift. Den kan på sigt spare udgifter til kontanthjælp, indlæggelser eller kriminalitet, men når der i dag forhandles finanslov og laves langsigtede økonomiske planer, så medregnes de såkaldte afledte effekter af udgifterne til velfærd som hovedregel ikke, og det vil Socialdemokratiet nu gøre op med, skriver Jyllands-Posten.

Nøglen hertil er ifølge partiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil og børneordfører Ane Halsboe-Jørgensen den nyopfundne socialøkonomiske regnemodel, SØM. Den kan udregne effekter af velfærd og skal ifølge S udvides til at omfatte alle de største velfærdsområder, fx uddannelse, sundhed og arbejdsmarked.

- Vi vil ændre måden at regne på, fordi det giver mening at beregne værdien af velfærdsinvesteringer. Når vi bruger penge på, at de mindste børn får en god start på livet, så er det faktisk noget, der økonomisk giver rigtig god mening. Men de afkast tager vi slet ikke med i betragtningen i den måde, vi regner på i dag, Pernille Rosenkrantz-Theil til Ritzau.

Hun udgiver fredag sammen med Ane Halsboe-Jørgensen bogen 'Det betaler sig at investere i mennesker', hvori ønsket om at indføre den nye regnemodel præsenteres. Ifølge partiet bør hvert lovforslag på velfærdsområderne regnes ud fra modellen, ligesom forhandlinger mellem stat, kommune og regioner skal ske på samme baggrund. Allerede i efteråret vil S rejse kravet om at udrulle regnemodellen og senest den dag, partiet får regeringsmagten, skal modellen indarbejdes som rygrad i den økonomiske politik, lyder det. 

I modsætning hertil lover Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht imidlertid i Politiken, at partiet ikke vil gennemtrumfe ændringer uden finansministeriets accept. Det sker som reaktion på et usædvanligt udfald fra Finansministeriets departementschef Martin Præstegaard, der i Politiken kritiserer rød blok for dens gentagne angreb på de herskende regnemodeller.

- Regnemetoderne hverken kan eller bør være politisk dikteret, således at når man har én farve regering, så koster et forslag det ene, og når man har en anden farve regering, så koster det noget andet, siger Martin Præstegaard til Politiken. Han frygter at en 'vedvarende politisk kritik' af Finansministeriets arbejde 'kan få halvdelen af befolkningen til at tro på, at vi er farvede eller bias'.

- Der skal være fagligt belæg for vores arbejde. Og hvis de politisk dikterede regnestykker eller modeller ikke lever op til det grundlag, og det bliver ufagligt, så har vi et problem, siger Martin Præstegaard.

Det erklærer Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht sig enig i:

- Det må ikke være sådan, at en V-finansminister eller S-finansminister kan komme og sige, at regnestykket skal se ud på en bestemt måde, siger han til Politiken.

Forelagt departementschefens udtalelser erklærer også Pernille Rosenkrantz-Theil sig enig i dem og 'mener egentlig heller ikke, at vi på noget tidspunkt har gjort os skyldige i at kritisere ministeriet i at gøre noget som helst forkert', siger hun til Ritzau, med tilføjelsen at 'ministeriet foretager præcis de beregninger, vi som politikere lægger op til'.

Hun påpeger dog også, at Finansministeriet har godkendt den nye regnemodel, som Socialdemokratiet lægger op til, og departemetschef Martin Præstegaard har da heller intet principielt imod at indregne dynamiske effekter på investeringer i eksempelvis børnepasning eller i sundhedsvæsnet. Han ser bare ikke noget fagligt belæg for det.

- Det vil kræve et stort og langvarigt arbejde, som skal foregå på eksempelvis universiteterne, siger han.

mk