
HOLSTEBRO: Borgmester siden 2010, Hans Christen Østerby (S) bevarer borgmesterposten i kommunen på trods af en tilbagegang på et enkelt mandat. Det sker på baggrund af en aftale mellem S, SF og R, og det er nok til at sikre H.C. Østerby flertal og dermed borgmestertitlen.
- Jeg er selvfølgelig rigtig glad. Vi gik frem med næsten 6.000 stemmer sidste gang, og jeg er rigtig glad for, at vi næsten holder det, siger H.C. Østerby til TV Midtvest.
Hos Venstres Jens Kristian Hedegaard er stemningen ikke lige så god, men han glæder sig over, at partiet kun oplever en meget begrænset tilbagegang.
De Konservative ser ud til at ligge lige på vippen til et mandat, og hvis man tæller valgforbundets stemmer med, ligger partiet på 3,8 pct.
Dansk Folkeparti, der har mistet sin markante lokale kandidat Eli Vium, som ikke genopstiller, beholder sine to mandater.
S 12 (13), V 9 (10), DF 2 (2), R 2 (1), SF 1 (1), K 1 (0)
LA, KD, EL og ALT opnåede ikke valg. Se KMD-valgtallene.
Stemmeprocenten var på 75,82 pct.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.