dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
MF Hans Kristian Skibby er en af DF's 23 viceborgmestre - i Hedensted Kommune.
Sara Gangsted, Ritzau Scanpix

S har flest - og DF har flere viceborgmestre end Venstre

Dansk Folkeparti fik som bekendt sin første borgmester på Læsø i skikkelse af Karsten Nielsen. Når det gælder viceborgmestre er der nu 23 af slagsen fra DF - flere end de 18 fra Venstre
7. FEB 2018 9.55

Socialdemokraterne lagde sig efter KV17 i spidsen som største borgmesterparti med 47 af slagsen, og i 37 af de andre kommuner er der en S-viceborgmester, så partiet bliver også størst, når det gælder antallet af viceborgmestre.

Deraf i sagens natur en lang række slagne borgmesterkandidater, der nu kan få lov at vikariere under borgmesterens fravær - blandt andet eks-borgmester Allan Holst i Dragør. 

I 15 af de socialdemokratisk ledede kommuner er både borgmesteren og viceborgmesteren fra S.

DF fik sin allerførste 'rigtige' borgmester efter en længere konstitueringsproces på Læsø med Karsten Nielsen. Partiet indtager nu efter KV17 pladsen som det næststørste viceborgmester-parti - med 23 af slagsen, deraf de 14 i Venstre-ledede kommuner.

Venstre, som har næstflest borgmesterposter ud af de 98 - nemlig 37 - har i denne periode fået 18 viceborgmestre. Her finder man hele seks eks-borgmestre: Erik Nørreby fra Fanø, Claus Omann Jensen fra Randers, Tobias Birch Johansen fra Læsø, Claus Wistoft fra Syddjurs, Hans Luunbjerg fra Kerteminde og Lars Erik Hornemann fra Svendborg. I fem kommuner er både borgmester og viceborgmester fra Venstre.

De Konservative, der har otte borgmestre, fik efter konstitueringerne også seks viceborgmestre - i tre V-kommuner og i tre S-kommuner, hvoraf de fem er udenfor Sjælland, mens de otte K-borgmestre i denne periode alle regerer øst for Storebælt.

SF er næste parti i rækkefølgen, hvis man tager viceborgmesterpartierne efter størrelse. I fem kommuner er der nu viceborgmestre fra SF, mens Radikale har fået fire, lokallisterne mønstrer to, og LA en enkelt - nemlig Villum Christensen i Slagelse, der har papir på at blive tilbudt borgmesterposten efter de første to år i perioden.

Netop LA har til gode at have en borgmesterpost, mens det derimod lykkedes et andet nyt parti, Alternativet, at få den post på Fanø - i kraft af Sofie Valbjørn. På Bornholm fik Alternativet viceborgmesterposten - i kraft af nyvalgte Anne Thomas.

I København har man i øvrigt slet ingen viceborgmester som i de andre kommuner. Overborgmesteren er formand for Borgerrepræsentationen (BR), og ved hans midlertidige fravær overtages mødeledelsen og repræsentative opgaver af 1. eller 2. næstformand for BR, mens opgaven som  øverste administrative leder af Økonomiforvaltningen varetages af den administrerende direktør – overborgmesteren er dog stadig ansvarlig.

1. næstformand er Lars Weiss (S) og 2. næstformand er Carl Christian Ebbesen (DF).

Har overborgmesteren orlov i mindst 1 måned, skal den valggruppe, der har peget på overborgmesteren, udpege en afløser som øverste administrative leder og formand for Økonomiudvalget. Ved orlov i mindst to måneder skal valggruppen udpege en afløser som mødeleder i BR.


 

Research: Aksel Højlund Kristensen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/s-har-flest-og-df-har-flere-viceborgmestre-end-venstre

GDPR