dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

S er størst i kommuner - V og DF går tilbage

Socialdemokratiet går frem og er fortsat største kommunale parti. Venstre og Dansk Folkeparti mister stemmer, viser den endelige optælling
22. NOV 2017 2.42

Med de sidste stemmer talt op natten til onsdag står det klart, at Socialdemokratiet cementerer sin position som Danmarks største kommunale parti med fremgang.

Socialdemokratiet går knap tre procentpoint frem efter kommunalvalget og sidder på 32,4 pct. af stemmerne på landsplan. Både Venstre og Dansk Folkeparti går derimod tilbage. Det viser den endelige optælling af stemmer.

Venstre går tilbage med 3,5 procentpoint,. Partiet er dog fortsat det næststørste parti på det kommunale danmarkskort med 23,1 pct. af stemmerne.

Dansk Folkeparti har på valgnatten måttet veksle borgmesterdrømme til tilbagegang i kommunerne. DF er gået fra 10,1 procent af stemmerne i 2013 til 8,8 pct. efter tirsdagens kommunalvalg. Dermed må partiet i den kommende valgperiode dele titlen som det tredjestørste kommunale parti med De konservative, der gik marginalt frem fra 8,5 til 8,8 pct. af stemmerne.

Alternativet større end LA
Samlet set sidder rød blok mest tungt på kommunerne med samlet 51,6 pct. af stemmerne. Blå blok fik samlet 44,7 pct. af stemmerne på landsplan.

I rød blok gik SF marginalt frem fra 5,6 pct. af stemmerne i 2013 til nu 5,7 pct. De Radikale går lidt tilbage fra 4,8 til 4,6 pct. Samme tendens gør sig gældende for Enhedslisten, der går fra 6,9 til nu 6,0 pct.

Til gengæld får Alternativet, som er med ved kommunalvalget for første gang, 2,9 pct. af stemmerne. Dermed er Alternativet større i kommunerne end Liberal Alliance, der gik tilbage fra 2,9 pct. ved kommunalvalget i 2013 til nu 2,6 pct.

Med til Blå Blok hører også Nye Borgerlige, der i partiets debut til kommunalvalget fik 0,9 pct. af stemmerne. Kristendemokraterne fik 0,5 pct. af stemmerne.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/s-er-strst-i-kommuner-v-og-df-gr-tilbage

GDPR