AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Træer – her ved Birkerød Sø – er vigtige for biodiversiteten og nu skrevet ind i Rudersdals strategi på området.
Rudersdal Kommune

Rudersdal vil bevare ældre træer, også hos private

Kommunens nye biodiversitetsstrategi skærper praksis, og det møder blandede reaktioner.
14. JAN 2026 10.52

RUDERSDAL: Politikerne i Rudersdal vedtog før nytår en biodiversitetsstrategi, der blandt meget andet understreger, hvor vigtige gamle træer er som levesteder for fugle, flagermus, insekter og svampe.

Derfor er det et erklæret mål i strategien, at praksis for bevaring af ældre træer skal skærpes.

"Træernes værdi for biodiversiteten skal således spille en rolle ved udpegning af bevaringsværdige træer. Indsatsen gælder ikke kun kommunens egne træer, men skal også bidrage til at flere træer hos private grundejere bevares," hedder det bl.a. i biodiversitetsstrategien.

- Vi fik ideen, fordi vi var kede af, at der blev fældet så mange træer i kommunen. Vi synes jo, at vores gamle, ikoniske træer er vigtige. Ikke kun æstetisk. De står både i villahaverne og på offentlige arealer og fungerer som insektmotorveje fra have til have og område til område, siger den konservative gruppeformand, Christoffer Buster Reinhardt (K), der er afgående formand for kommunens arkitektur- og byplanudvalg og var med til at træffe beslutningen før jul, til Politiken

Mens flere eksperter i samme medie bakker indsatsen op, fordi gamle træer ofte allerede er værdifulde levesteder for mange arter, er borgerne mere splittede.

- I kan sgu ikke bare gøre folks træer bevaringsværdige, skriver en borger eksempelvis på Facebook, mens en anden kalder kommunens tilgang for "sekterisk". Andre er dog mere positive og vil gerne bidrage til at udpege bevaringsværdige træer.

Christoffer Buster Reinhardt mener, at alle borgere har et ansvar for at passe på naturen.

- Det er jo også et indgreb i den private ejendomsret, at man ikke må bygge lige så højt, som man har lyst til, eller lige så stort, som man har lyst til. På den måde er lokalplanlægning jo grundlæggende set en krænkelse af den private ejendomsret, siger han til Politiken.

 

Biodiversitetsstrategien udpeger samtidig fem af kommunens naturområder til at have særligt stort potentiale: Eskemose Skov, Vaserne, Maglemosen, Kikhanerenden og Furesøpark Skov.

Hele strategien kan læse her.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rudersdal-vil-bevare-aeldre-traeer-ogsaa-hos-private

GDPR