dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rudersdal igen klar til at sænke skat

BUDGET 2012 Den nordsjællandske kommune har i forvejen en af landets laveste skatteprocenter - og har sat den ned tre gange siden 2007
14. SEP 2011 10.43

Af Knud Abildtrup

RUDERSDAL:
Rudersdal, der i forvejen har en af landets laveste skatteprocenter, er på vej til endnu et nøk nedad, oplyser borgmester Erik Fabrin over for dknyt.

- Ja, hvis der i de endelige budgetforhandlinger er flertal for synspunktet, svarer Fabrin på spørgsmålet, om procentsatsen for 2012 skal ned med yderligere 0,1 pct.

Rudersdal er de seneste år gået nedad i skatteprocent næsten hvert år:

2007: 23,16 pct.
2008: 23,00 pct.
2009: 22,90 pct.
2010: 22,90 pct.
2011: 22,80 pct.

Den nordsjællandske kommune har sammen med Gentofte i forvejen den allerlaveste kommuneskat på 22,80 pct. Dernæst følger Frederiksberg med 23,1 pct., Vejle med 23,4 og Tårnby med 23,5 pct.

I den aktuelle budgetproces har Norddjurs, Frederikshavn og Lemvig ytret ønsker om at ville hæve kommuneskatten, hævelser, der efter den gældende kommuneaftale skal modsvares af tilsvarende skatesænkninger - hvis ikke der skal udløses både individuelle og kollektive straffe.

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rudersdal-igen-klar-til-at-saenke-skat

GDPR