dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Roskildes udvikling de næste 12 år til behandling

Kommuneplan 2009 er den første samlede plan for den fysiske udvikling siden sammenlægningen af Roskilde, Gundsø og Ramsø Kommuner

ROSKILDE: En plan der rækker 12 år frem i tiden og medtager det åbne land, som et nyt kommunalt ansvarsområde.

Planforslaget har fokus på at skabe en helhedsorienteret og bæredygtig udvikling:

Ny byudvikling skal primært ske ved at den eksisterende by omkring stationerne gøres tættere.

Klima og energi er på dagsordenen og smitter af på blandt andet trafikplanlægningen, hvor cykel og gang bliver opprioriteret.

Den fysiske udfoldelse er også med til at støtte kommunens sundhedspolitik om let adgang til bevægelse i byens rum og de omkringliggende landskaber.

Placering af detailhandel er sket ud fra princippet om balance i handelslivet, mens erhverv blandt andet er behandlet ud fra ønsket om videreudvikling af videnserhverv og miljøer for kreative arbejdspladser.

I det åbne land planlægges der for at beskytte landskabet, naturen og kulturarven. Samtidig er der også sikret plads til fx skovbrug, landbrug og tekniske anlæg.

På grund af den nye geografi og de mange nye ansvarsområder er kommuneplanen blevet et meget omfattende dokument, som kun vil ligge digitalt på kommunens hjemmeside.

Økonomiudvalget behandler forslaget den 17. juni, mens Byrådet har sagen til behandling den 24. juni. Bliver forslaget godkendt, kommer det i offentlig høring frem til starten af september måned. Alle har mulighed for at komme med bemærkninger til planforslaget under høringsfasen.

                                                                             tj

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/roskildes-udvikling-de-naeste-12-aar-til-behandling

GDPR