dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Roskilde-virksomheder tilfredse med miljøtilsyn

Kommunen scorer bedre karakterer for sine miljøtilsyn end andre steder i landet, når virksomhederne bliver spurgt
1. MAR 2011 10.34

ROSKILDE: Virksomheder i Roskilde Kommune, der har fået lavet miljøtilsyn, er langt mere tilfredse med forløbet end både landsgennemsnittet og virksomheder i Slagelse, Køge og Lolland Kommuner.

Den høje tilfredshed fremgår af en undersøgelse lavet af analysefirmaet Megafon, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Analysefirmaet har spurgt virksomheder, der har haft besøg af kommunens miljøtilsyn, om tilsynsmedarbejdernes faglighed og hvordan de optrådte ved tilsynet. Der er også spurgt ind til, om det skriftlige materiale har været til at forstå. Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i et fælles standardiseret spørgeskema, så der er mulighed for at sammenligne på tværs af kommunegrænser.

Resultaterne viser, at Roskildevirksomheder bedømmer kommunens miljøtilsyn højere på stort set alle parametre, end andre steder i landet.

Den generelle tilfredshed med tilsynene ligger således på over 90 pct. i Roskilde, ligesom der er stor ros til medarbejdernes faglige niveau og meget stor tilfredshed med tilsynsbrevene, der forklarer, hvad resultatet blev af tilsynet.

- Vi er selvfølgelig rigtigt glade for, at virksomhederne bedømmer vores miljøtilsyn så flot, siger leder af Miljøafsnittet, Marianne Riber Nielsen.

- For at fastholde den høje tilfredshed vil vi fortsætte med at udvikle vores miljøtilsyn og dialogen med virksomheden. Og så viser undersøgelsens resultater også, at vi kan blive bedre til at bruge vores hjemmeside, slutter Marianne Riber Nielsen.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/roskilde-virksomheder-tilfredse-med-miljoetilsyn

GDPR