Roskilde udvider grønne busser

KORT NYT8. JUN 2020 11.04

ROSKILDE: Der skal være endnu flere grønne buslinjer i Roskilde Kommune og nu også over kommunegrænserne, og derfor udvider kommunen og har besluttet, at en række tværkommunale linjer nu også skal være emissionsfrie.

- Vores erfaringer med elbusser på alle vores egne linjer har kun været positive. Nu glæder vi os til, at flere busser kan være støjfrie, CO2-frie og uden lokal luftforurening. Vi har samtidig valgt at udbyde de syv linjer i en pulje sammen med regionernes linje 230R for at opnå en synergieffekt og en konkurrencedygtig pris. Udbuddet sker sammen med Lejre Kommune, og jeg er sikker på, at de er ligeså glade for, at vi nu får endnu flere emissionsfrie busser, fortæller formand for klima- og miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui (S).

Linjerne er ikke i udbud endnu, så den forventede driftsstart bliver først i december 2022.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev