dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Byretsdom:
Roskilde skal ikke betale for borgers tab ved låneomlægning

KORT NYT
4. APR 2024 9.30

ROSKILDE: Retten i Roskilde har afgjort, at Roskilde Kommune ikke skal betale erstatning til en borger, der havde lagt sag an, fordi kommunen havde afvist at rykke et pant, så borgerne kunne konvertere til et billigere realkreditlån, skriver sn.dk. Borgeren anker afgørelsen til Landsretten.

I sagen fra 2019 ønskede borgeren at konvertere et realkriditlån, hvilket blev forhindret af et tinglyst lån til indefrysning af ejendomsskat, fordi realkreditforeningen krævede, at dens lån fik førsteprioritet. Kommunens praksis på det tidspunkt var ikke at tillade ændringen af prioriteterne - selvom loven gav mulighed for det.

Retten afviste at tage stilling til påstanden om ulovlig praksis, da det ikke ville have betydning for andet end borgerens erstatningskrav. I forhold til kravet om en erstatning på 219.000 kr. fik borgeren heller ikke medhold, selvom kommunen ikke var berettiget til at afvise hans krav med den begrundelse, at bestemmelsen ikke blev anvendt i kommunen. Men kommunens afslag beroede ikke på en åbenlys fejl, og der var ingen dokumentation for, at kommunen ville have rykket sit pant, hvis der var blevet foretaget et konkret skøn, vurderede retten.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/roskilde-skal-ikke-betale-for-borgers-tab-ved-laaneomlaegning

GDPR