ROSKILDE: Roskilde Kommune og Røde Kors har oprettet et digitalt fællesskab, der skal afhjælpe ensomhed blandt ældre mænd med kroniske sygdomme, der isolerer sig under coronakrisen. Det oplyser kommunen. Mænd over 60 år kan tilmelde sig mandefællesskabet på Skype.
- Det er en god løsning, hvis man ønsker et nyt netværk og vil undgå, at isolationen påvirker ens mentale trivsel. Derfor er vi glade for, at vi snart kan tilbyde denne form for mandefællesskab, siger formand for sundheds- og omsorgsudvalget Morten Gjerskov (S).
Det er mest mænd, der oplever ensomhed, og deres middellevetid er i gennemsnit kortere. Derfor er fællesskabet godt til at skabe mere glæde i hverdagen og afhjælpe ensomheden. På Skype kan mændene tale med andre jævnaldrende og ensomme, der står i samme situation. På sigt er det meningen, at de også skal mødes - det kan de allerede, hvis de vil udenfor med mandegruppen i naturen, hvor smitterisikoen er mindre.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.