ROSKILDE: Roskilde Kommune har i alt modtaget ni tilbud på løsning af opgaven. Efter en konkret og individuel vurdering af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, har det vist sig, at Roskilde Kommune er bedst tjent med selv at løfte opgaven fremover, oplyser kommunen.
Da opgaven første gang blev sendt i udbud i efteråret 2010, bød Roskilde Brandvæsen ikke på den. Det skyldes, at Brandvæsenet var i gang med et omfattende arbejde med at udvide ambulancetjenesten til et stort nyt område. Derfor var der ikke på det tidspunkt ressourcer til at udarbejde et kommunalt kontrolbud.
En fejl i udbudsmaterialet betød imidlertid, at opgaven måtte sendes i nyt udbud. Og da udbuddet for kørsel til dagcentre og træning igen blev udsendt i 2011, havde de centrale medarbejdere i Roskilde Brandvæsen nu ressourcer og tilstrækkelig tid til at lave de nødvendige kalkulationer og vurderinger for at byde på opgaven. Og det endte altså med bedste og billigste bud.
I dag er der flere forskellige leverandører, der kører til daghjem og træning for kommunen. Disse kontrakter opsiges nu, så Roskilde Brandvæsen overtager kørselen til daghjem pr. 1. juni 2011 og kørselen til træning pr. 1. februar 2012.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.