ROSKILDE: Roskilde Kommune dropper et erstatningskrav på hele 28 mio. kr. mod den tidligere konservative pressechef Erik Skov Pedersen, citerer DR Sjælland B.T. for.
Kommunen gav ellers så sent som i oktober hans firma 14 dage til at indbetale de mange millioner, efter at firmaet i 2008 købte det tidligere Gundsø Rådhus af kommunen.
Kommunen dropper kravet, fordi der ingen penge er i Skov Pedersens byggefirma Pro Byg 1, der har en negativ egenkapital på 3,7 mio. kr.
- Vi dropper sagen, fordi der ingen penge er at komme efter. Vi skulle bruge en masse udgifter til advokater, og der er meget få værdier i mandens firma. Vi er jo ikke de eneste, som firmaet skylder penge. Og han har organiseret det så smart, så vi ikke kan få fat i hans private værdier, siger kommunikationschef Holger Pedersen.
Pro Byg 1 betalte i slutningen af 2007 én mio. kr. for rådhuset, som skulle bygges om til et ældrecenter. De sidste 28 mio. kr. skulle betales, så snart kommunen havde ændret lokalplanen. Men da kommunen vedtog planen, sprang Erik Skov Pedersen fra aftalen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.