Der er både ros og ris fra Kristeligt Folkeparti til KV-regeringens grundlag
26. NOV 2001 19.05
Regeringsgrundlaget fra V og K indeholder et hårdt tiltrængt opgør med socialdemokratisk systemtænkning. Men det er urimeligt, at ulandsbistanden skal beskæres, mener KRF-formand Jann Sjursen om den kommende VK-regerings grundlag.
- Regeringsgrundlaget fra Venstre og Konservative indeholder ikke de store overraskelser. Der er mange roser, men desværre også grimme tidsler i buketten.
- Der er gode forslag om at give de ældre mulighed for at vælge en privat hjemmehjælp og om at forældre kan passe deres børn selv. De repræsenterer et tiltrængt opgør med den socialdemokratiske systemtænkning, siger han.
Jann Sjursen er også meget tilfreds med den nye regerings erhvervspolitik - og med regionalpolitikken, som er stærkt inspireret af de vedtagelser, Kristeligt Folkeparti har fået gennemført i den forløbne folketingssamling.
Derimod tager KRF-formanden kraftigt afstand fra regeringens planer om at spare 1,5 mia. kroner på ulandsstøtten.
- Det er ganske enkelt helt uacceptabelt, at de fattigste mennesker i verden skal betale for, at vi skal have en yderligere velfærdsstigning i Danmark.
KRF-formanden er også skuffet over den nye regerings forslag til en et-årig barselsorlov, fordi den samtidig vil skrotte børnepasningsorloven.
- Det er en discountmodel. Der er tale om et skridt i den rigtige retning, men slet ikke nok. Reelt er der kun tale om, at man hæver ydelsen på børnepasningsorloven og giver den et andet navn. De forældre, der allerede udnytter børnepasningsorloven i dag, vil med den nye model ikke få mere tid sammen med deres børn.
Endelig efterlyser Sjursen viljen til et bredt forlig om udlændingepolitik hos Fogh Rasmussen & co.
- Det er svært at se bredden, når udgangspunket på udlændingeområdet er V og K´s urimelige kasseeftersyn. Vi vil holde Fogh Rasmussen fast på, at han også efter valget satser på et nationalt kompromis i stedet for at gennemtvinge en snæver vedtagelse med Danske Folkepartis stemmer.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.