IKAST-BRANDE: I 1986-1993 blev gravpladsen Hedegård udgravet ved Nørre Snede lige på kanten til Skjern Ådalen. Gravpladsen er en af nordens mest spektakulære af slagsen, oplyser Museum Midtjylland, som har fået 3,3 mio. kr. til forskningsprojektet 'Under pres'. I samarbejde med Moesgaard Museum, Museum Horsens og Københavns- og Aarhus Universitet skal museets arkæologer på ny udgrave den unikke gravplads, Hedegård.
På gravpladsen er fundet langt flere våbengrave end normalt fra tiden omkring Kristi fødsel. Der blev blandt andet fundet en helt særlig romersk dolk – en ‘pugio’, som var en dolk, der tilhørte romerske legionærer. Men det er ikke kun pugioen som er i særklasse – det viste sig også at gravpladsen lå lige uden for en meget stor indhegnet landsby. Tolkningen af gravpladsen og de mange rige gravfund har hidtil koncentreret sig om de handelsmæssige forbindelser mellem romere og os germanere heroppe mod nord. Nyere geofysiske undersøgelser af landsbyområdet har vist, at der midt i landsbyen ligger en stor befæstet gård, som slet ikke ligner noget, man ellers ser i samtiden. Der er tydelig inspiration fra Romerrigets bygningsværker.
Det er arkæologernes hypotese, at oldtidens midtjyder i den grad har forholdt sig til den massive og aldeles overlegne romerske militærmagts ambitioner, og at de netop har været ‘Under Pres’. Om hypotesen er korrekt, skal de nye udgravninger vise, men uanset udfaldet af dem, åbnes et vindue ind i de ”førende” slægters dagligstue. Augustinus Fonden gør udgravningen ved Hedegård til en realitet i sommeren 2024. Kulturministeriets Forskningspulje støtter, at våbenfundene fra Hedegård i efteråret 2023 bliver bearbejdet på baggrund af nye naturvidenskabelige undersøgelser.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.