RØDOVRE: Som vanligt de senere år er alle i Rødovre enige om næste års budgetaftale, der fordobler en gældende rammebesparelse på serviceområderne fra 0,75 pct. i år til 1,5 pct. i 2024, hvilket trods alt er en halvering i forhold til de 3,0 pct. i 2024 og 2,0, pct. i overslagsårene, der var lagt op til. Nye tal fra Skat skruede ned for sparebehovet.
Helt er alarmen dog ikke afblæst. Foruden de 1,5 pct. årligt i overslagsårene skal der allerede nu igangsættes et målrettet arbejde med at finde yderligere 1,0 pct. i næste års budgetproces, fremgår det af budgetaftalen.
I penge er rammereduktionen på 22,7 mio. kr. i 2024, 7, 6 mio kr. i 2025 og 6,6 mio. kr. årligt i hvert af årene 2026 og 2027. Når det ikke er mere, skyldes at det kommunen forventer en gevinst i 2024 på 51,3 mio. kr. ved at selvbudgettere frem for at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
Derudover har budgetaftalen kostet en årlig skolerejse til München for alle 8. klasser. Et element der blev introduceret budgetaftalen for 2020, den første enstemmige i en lang årrække. Nu sparer kommunen 3,2 mio. kr. årligt på at droppe rejserne.
Også de ældre får en sparehilsen, nemlig en forøgelse af egenbetalingen fra 150 kr. til 200 kr. for den årlige pensionstskovtur. Det sparer kommunekassen for 30.000 kr. årligt. Lidt har også ret.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, De Konservative, SF, Enhedslisten og Venstre. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i kommunalbestyrelsesmøde 3. oktober.
Se budgetaftalen og det talmateriale, aftalen relaterer til.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.