RINGSTED: Mens de fleste kommuner er gået efter at lande en tilknytning til et destinationsselskab omkring førstkommende årsskifte, har Ringsted sat det lange lys på og vil først tage stilling i slutningen af 2020. Tilsvarende langt har man set geografisk, for den foretrukne partner er Wonderful Copenhagen med indtil videre 22 deltagerkommuner, men i første omgang kun som et foreløbigt samarbejde.
Både Ringsted Kommune og Wonderful Copenhagen har dog 'en fælles forståelse om at arbejde hen mod, at Wonderful Copenhagen bliver destinationsselskab for Ringsted / Ringsted bliver medlem af Wonderful Copenhagen', hedder det i et 'forståelsespapir', som de to parter har udarbejdet efter skabelon fra regeringsdannelsen efter FV19.
Bogstaveligt talt alle andre turistsamarbejder er geografisk sammenhængende, og her adskiller Ringsteds præferencer sig markant. Ringsted Kommune støder intetsteds op til Wonderful Copenhagens geografiske område.
Roskilde og Lejre kommuner, der ligger mellem Ringsted og Wonderful Copenhagen-kommunerne på landsiden, har valgt at gå sammen med Frederikssund, og på vandsiden er det Køge, Solrød og Greve, der ligger mellem Ringsted og Wonderful Copenhagen-området. Disse tre kommuner har endnu ikke besluttet sig for at indgå i et turistsamarbejde.
De kommunale turisme-indsatser er under omorganisering, efter at erhvervsfremmereformen fra tidligere i år har som et af sine mål, at området skal konsolideres i 15-25 turismedestinationsselskaber.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.