RINGSTED/SORØ: Seks til otte år. Så få år tror Sorø Kommunes borgmester, Ivan Hansen (S), der går, før Sorø og Ringsted Kommuner er blevet til én.
Hans kollega i Ringsted, Niels Ulrich Hermansen (V), er enig.
- En ny revision af kommunernes størrelse er ikke noget, der ligger 25-30 år ude i fremtiden, og det vil være helt naturligt at se på relationerne mellem Ringsted og Sorø inden for en kort periode, siger Niels Ulrich Hermansen til Sjællandske Nyheder.
Det er en stigende mængde kommunale opgaver, der får Ivan Hansen til at sætte årstal på en mulig sammenlægning.
lcl