RINGKØBING-SKJERN: Siden 2011 har den vestjyske kommune ikke prisfremskrevet visse dele af sit budget - den har dermed ikke taget højde for inflation og forhøjede priser på varer og øvrige tjenesteydelser. Men nu er det slut. Økonomiudvalget har valgt, på anbefaling af direktionen, at afskaffe nulfremskrivningen på udvalgte områder og dermed også at droppe en skjult besparelse på 55,5 mio. kr over de næste fire år. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Grunden til, at man har valgt at afskaffe det over de kommende fire år, er, at mange enheder er pressede på budgetoverholdelse. Mange år uden prisfremskrivning og højdetagning for stigende priser har været med til at udhule budgetter på blandt andet skoler, daginstitutioner og plejehjem, så man ikke har kunne købe varer og ansætte vikarer. Men det kan også kun gøres, fordi kommunen har en sund beholdning:
- Vi har en overordnet målsætning om at have en kassebeholdning på 150 millioner kroner. Lige nu har vi en beholdning, der er noget over det, og derfor finansieres de 55,5 millioner kroner kort og godt af kassebeholdningen, siger viceborgmester Søren Elbæk (S).
mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.