dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ringe mediedækning og flere aftalebrud bag lav valgdeltagelse

TOPMØDE Demokratiske og kommunikationsmæssige udfordringer på flere fronter, hvis ikke vi skal forvente endnu færre ved valgurnerne til næste kommunevalg
25. MAR 2011 11.00

Af Knud Abildtrup

AALBORG: Danmark kan præstere et højt niveau af uddelegeret politisk kompetance - internationalt set. Men samtidig er valgdeltagelsen på vej ned. Aktuelt dalede procenten i 2009 omkring 4 procentpoint til 65,8.

Konstruktive bud på at valgdeltagelsen opad var udgangspunktet for en temakonference på KL's kommunalpolitiske konference i Aalborg, hvor samfundsforsker Johannes Andersen bl.a. gav et bud på, at personfnidder og mediernes fokus på drama var blandt synderne.

Borgmester i Norddjurs, Jan Petersen (S), talte om at 'tale borgerne ind i fællesskabets rum':

- De lokale sider i de lokale aviser tynder ud, og der er i det hele taget færre lokale medier. Måske skal debatten i højere grad foregå på de kommunale hjemmesider med blogs og høringer. Vi forsøgte bl.a. i en høringsproces at gøre det muligt for folk løbende at se de andres høringssvar.

Mere positivitet
Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K) mente, der ligger en stor opgave i at tale kommunestyret op:

- Vi må være bedre til at fortælle, når det går godt. Og så skal Folketinget ikke fokusere så meget på, at forskellene kommunerne imellem er negative. Hvis alle kommunerne lå på samme median, var der jo bare grå leverpostej.

Byrådsmedlem Kristian Thulesen Dahl (DF) supplerede med en oplevelse fra et forældremøde på en Vejle-skole, hvor mange forældre for første gang mødte skolen - og punkt ét handlede om den dårlige økonomi i Vejle:

- Tror I, det får folk til at involvere sig? Der skulle da i stedet tales om udvikling og positive ting.

Politikerlede?
Ziegler vurderede også,at konstitueringsfasens mange aftalebrud, partiskifter og alliancer, som vælgerne slet ikke havde forestillet sig,kunne riskere at give politikerlede:

- Jeg er spændt på at følge, om det vil kunne ses i valgdeltagelsen næste gang i de kommuner, hvor det var værst.

MF Marianne Jelved (R), der sad i byråd i 80'erne, troede nu ikke på den teori, men derimod at der altid er foregået underlige konstitueringer, og at folk vil ha' glemt balladen igen. 

MF Thor Pedersen (V), der er tidligere Helsinge-borgmester, pegede på, at den største valgdeltagelse ligger blandt de ældste, så de unge er udfordringen, hvilket fik MF Line Barfoed (EL) til at advare mod at fjerne klassens time, men indføre reelt elevdemokrati og iøvrigt i langt bedre tid involvere borgere og ansatte i vigtige lokalpolitiske diskussionher - f.eks. ved nedskæringer.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ringe-mediedaekning-og-flere-aftalebrud-bag-lav-valgdeltagelse

GDPR