
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) langer ud efter en række kommuner i Nordsjælland, hvor under ti pct. af kommunernes unge i 2019 har søgt ind på erhvervsuddannelser.
- Jeg vil råbe borgmestrene op, fordi det simpelthen ikke er godt nok. Jeg mener, at det er uddannelsessnobberi, at nogle kommuner begrunder det med, at der i kommunen er tradition for at vælge gymnasiet. Det kan ikke passe, at vi har kommuner, hvor under 10 pct. af de unge kan holde på et værktøj. Unge mennesker er forskellige, og de har behov for at blive introduceret til forskellige uddannelser, siger Merete Riisager.
Sidste år indgik et bredt flertal af partier i Folketinget Erhvervsuddannelsesaftalen, som betyder, at kommuner med søgetal under ti pct. fra 2020 skal lave en handleplan for, hvordan de vil få flere til at søge ind på de praktiske uddannelser.
Ifølge tallene fra 2019 ligger Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Lyngby-Taarbæk og Fredensborg blandt kommunerne med det laveste antal ansøgere. I Hørsholm Kommune er søgetallet på 6,01 pct., og grænsen på ti pct. giver borgmester Morten Slotved (K) ikke meget for.
- Når unge skal vælge, hvordan de vil uddanne sig, er deres mor den, der påvirker valget mest. Derfor vil de fleste hos os helst på gymnasiet eller HHX. Jeg mener simpelthen ikke, at det er realistisk at nå op på de ti pct., siger han.
I Fredensborg maner børne- og skoleudvalgsformanden til ro.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.