Efter at der er fundet rester af ukrudtsmidlet Roundup i drikkevandet, vil Rigsrevisionen nu for første gang i dansk miljøhistorie undersøge, hvor godt staten passer på det danske drikkevand, skriver Berlingske.
En forundersøgelse har allerede afsløret så mange problemer med beskyttelsen af drikkevandet, at Rigsrevisionen nu vil kulegrave sagen. Forundersøgelsen har vist, at forbruget af pesticider er steget, selvom det skulle være faldet.
Direktør for DANVA, Carl-Emil Larsen, finder det interessant, at Rigsrevisionen nu tager fat på en uafhængig undersøgelse:
- Vi er ikke enige med regeringen i, hvad der skal til for at beskytte grundvandet godt nok. Konkret mener vi ikke, at lovgivningen giver tilstrækkelig mulighed for at hindre brug af sprøjtemidler tæt på vandværkernes indvindingsboringer. Derfor er det spændende, hvad Rigsrevisionen finder frem til - uanset om det betyder, at vi må stikke piben ind, eller at regeringen skal stramme op på lovgivningen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.