dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Revisionsselskab: Skat er for langsom til at tilpasse sig

Skat prøver at bestemme, hvordan folk skal investere deres penge med gammeldags beskatning særligt på bitcoin-investeringer, mener stort revisionfirma
11. AUG 2017 8.11

Det er blevet populært at investere i den onlinebaserede valuta bitcoin. Flere danske investorer har fået øjnene op den såkaldte kryptovaluta, og det får nu stort revisionsfirma til at kritisere Skat for at have alt for gammeldags lovgivning på området, skriver Finans.

- Skattelovgivningen følger ikke med tiden, da den ikke har reguleret lovgivningen i forhold til investeringer i bitcoins, lyder kritikken fra Henning Boye Hansen, chefkonsulent i Danmarks fjerdestørste revisionsfirma BDO.

I Henning Boye Hansens optik er den forældede lovgivning på bitcoin-området et symptom på, at Skat generelt trænger til at hanke op i sin måde at lovgive omkring investeringer.

- Folk skal selv bestemme, hvordan de vil investere deres penge. Det skal Skat ikke gøre for dem via forskellige skatter på investeringer, siger chefkonsulenten til Finans.

Grunden til revisionfirmaets kritik skyldes særligt Skats måde at håndtere indtjeninger fra bitcoin-investeringer. Myndigheden har vurderet, at den alternative valuta skal beskattes på samme måde som fx guldbarrer eller uindfattede diamanter.

Det betyder, at man beskatter ca. 53 pct. på bitcoin-investeringen., mens tab kun har en fradragsværdi i 2017 på ca. 28 pct. Skatterne er dermed højere end på aktier eller almindelig valutainvestering, og det er det, som revisionsfirmaet ønsker at gøre op med.

- Det ville være naturligt at lave en lovgivning, hvor der var den samme beskatning på bitcoins, valuta og aktier. Det vil også øge folks lyst til at selvangive deres gevinster til Skat. Lysten bliver i hvertfald ikke øget, når der er forskellig beskatning på forskellige investeringsafkast, vurderer Henning Boye Hansen.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/revisionsselskab-skat-er-for-langsom-til-at-tilpasse-sig

GDPR