Rettet: Vindmølleklage i Hjørring afvist af Planklagenævnet

KORT NYT26. APR 2022 8.54

HJØRRING: Sidste efterår sendte et flertal i Hjørring byråd et lokalplanforslag for seks 173 meter høje vindmøller i offentlig høring. En klage sendte forslaget i Planklagenævnet, som dog har afvist den og henviser til, at forslaget indtil videre er forslag – og ikke endeligt vedtaget. Det forventes at ske i maj-juni.

Regeringen kom tidligere i denne uge med sit udspil til, hvordan Danmark skal blive uafhængig af russisk gas. Det kræver blandt andet, at kommunerne skal finde plads til meget mere grøn energi på land, og det kræver derfor en samtale lokalt om, hvordan man skal løse den opgave. 

- Vi er pludselig i en ny virkelighed, hvor regeringen pålægger os at finde egnede steder til endnu flere vindmøller for at gøre os fri af naturgas. Jeg mener, at kommunerne i Vendsyssel hurtigst muligt skal samles og forsøge f.eks. at finde et fælles område, hvor der kunne etableres en slags energi-ø på land. Vi bliver nødt til at samarbejde, hvis vi skal løse det her, siger Søren Homan (K), formand for teknik og miljøudvalget.

24. april 2022:

Rettet rubrik - fra "Hjørring skal behandle vindmøllesag på ny" til 

Rettelse i første afsnit, hvor det først ved en fejl fremgik, at "Efter en række klager har Planklagenævnet har dog afgjort, at der er retslige mangler i miljøvurderingen og behandling af habitatdirektivet, og forslaget sendes derfor tilbage til byrådet."

ka / esl