dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Borgmester Helle Adelborg (S)
Socialdemokratiet

Retten afviser Hvidovresag om partiskat fra KV13

Civilretten i Glostrup afviser, at det skulle være ond tro, da S-byrådspolitikere betalte partiskat for sent, så de ellers efter partiets regler ville være udelukket fra opstilling
7. APR 2017 11.01

HVIDOVRE: Efter fire år har en intern socialdemokratisk partistrid i Hvidovre nu fået en afklaring. Civilretten i Glostrup har afvist en sag, hvor tre senere ekskluderede partimedlemmer fra en lokal partiforening, Dansborg, havde sagsøgt fire af deres partifæller, borgmester Helle Adelborg og tre andre byrådsmedlemmer, oplyser Hvidovre Avis.

De fire politikere var sagsøgt for at have betalt for lidt og for sent, før de blev opstillet ved KV13. Ifølge Socialdemokratiets partilove skal alle folkevalgte betale to pct. af politisk begrundet indtjening i partiskat, og har man ikke gjort det, er man ikke opstillingsberettiget i et år. Det var ifølge sagsøgerne situationen for borgmesteren og de tre byrådsmedlemmer ved KV13, men alligevel stillede de op og blev valgt.

Efter mere end tre års lange og omfattende sagsforberedelsforløb, med fem processkrifter udover stævning m.v. samt to fulde retsdage med afhøringer af de involverede og partiets ledende funktionærer, afsluttedes sagen med en klar afvisning.

Retten 'fandt intet grundlag for en antagelse om, at de for sene betalinger, heller ikke de, der først skete helt henne i 2015, og som for en dels vedkommende drejer sig om ganske små beløb, skulle skyldes ond tro eller være et bevidst forsøg på at udeholde indtægter fra den i loven anførte partiskattebetaling'.

Afvisningen betyder, at partiforeningen Dansborg inden 14 dage skal betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til hver af de sagsøgte, - det er Socialdemokratiet i Hvidovrekredsen, samt de fire kommunalbestyrelsesmedlemmer, Helle Adelborg, Kenneth Christensen, Benthe Viola Holm, Finn Gerdes og Ömer Kuscu.

Dansborgafdelingens advokat Finn Roger Nielsen udtaler, at 'rettens afgørelse støtter internt rygklapperi og pamperi og skrider ikke ind overfor at partilovene er overtrådt'.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/retten-afviser-hvidovresag-om-partiskat-fra-kv13

GDPR