To byrets- og en landsretskendelse lægger, allerede inden et lovforslag om skærpede straffe er vedtaget, op til en fordobling af strafniveauet i sager der vedrører coronasituationen. I to forskellige sager er der sket varetægtsfængsling af anholdte, der har truet med coronasmitte og hostet i retning af politifolk.
Den slags takseres som en trussel om vold, hvilket normalt udløser en dom på 30 dages fængsel. Varetægtsfængsling kan imidlertid kun ske, hvis der er udsigt til en forventet straf på mindst 60 dages fængsel, og de to byretskendelser og ikke mindst landsretskendelsen er derfor et signal, om at domstolene betragter henvisningen til corona som en skærpende omstændighed.
Dette er sket ifølge nugældende lov. En skærpelse, der netop vil fordoble det normale strafniveau for coronarelateret kriminalitet er på vej gennem Folketinget. Formanden for Danmarks Dommerforening, Mikael Sjöberg, har hertil bemærket, at domstolene også uden lovændring vil være i stand til at anse corona-situationen som en skærpende omstændighed.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.