Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

"Relevante parter" skal interviewes i Fredericia-sag

FREDERICIA: En advokatundersøgelse igangsat på grund af beskyldninger mod den nu tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) vil blive udvidet til også at omfatte "interviews med relevante parter i sagen", oplyser Fredericia Kommune i en ikke særligt meddelsom meddelelse efter et økonomiudvalgsmøde mandag.

Økonomiudvalget fritog i sidste uge kommunaldirektør Annemarie Schou Zacho-Broe for tjeneste i samme sag. Borgmester Jacob Bjerregaard frasagde sig tidligere i forløbet det job, der ellers var årsagen til at han ville stoppe i politik.

Fredericia Byråd har fået en fortrolig status på processen, og fortroligheden understreges ved kommunens ordknaphed udadtil om sagen. Økonomiudvalget meddeler blot, at man "vil have sagen fuldt afklaret, før vi træffer nogen konklusioner. Det er den rigtige måde at gøre tingene på, også selvom det tager lidt længere tid, end vi kunne ønske os”, hedder det.

mk