
Danske Regioner har som en del af regionernes effektiviseringsstrategi analyseret rengørings- og vaskeområdet.
Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor meget sygehusene betaler. Selv om man ikke umiddelbart kan sammenligne den service, sygehusene får for pengene, er der en række forhold, som bidrager til at forklare prisforskellene.
Blandt andet konkluderer analysen, at privat rengøring alt andet lige er 15 pct. billigere, end hvis det offentlige selv står for rengøringen. Omvendt viser analysen, at det er 5 pct. billigere selv at løse vaske-opgaven frem for at overlade den til private.
I Danske Regioner glæder formand Bent Hansen (S) sig over, at effektiviseringsmulighederne nu er kortlagt, men påpeger, at f.eks. den fleksibilitet som de offentligt ansatte serviceassistenter udgør, ikke er medregnet i rapporten. Derfor er der grund til at dykke mere ned i tallene.
- Analysen er en del af regionernes overordnede effektiviseringsstrategi, og vi vil nu i regionerne hver især dykke ned i analysen og se på, hvor der er de bedste muligheder for at optimere på støttefunktionerne, så vi kan bruge kræfter på sundhed og behandling i stedet, siger Bent Hansen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.