HOVEDSTADEN: På baggrund af, at Radio24syv har afsløret, at Bruger Hjælper Formidlingen seks år i træk ulovligt har skjult, hvor mange penge der går i løn til ledelsen, er formanden for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman (S) nu gået ind i sagen om firmaet, der formidler hjælp til handicappede for kommuner og regioner. En gennemgang af firmaets regnskaber viser, at firmaet fra 2000 til 2010 overførte 63 mio. kr. til sit moderselskab.
- Vi vil granske sagen nøje og bede vores jurister kigge på, hvilke muligheder vi har for at få de her forhold bragt i orden. Vi kan naturligvis ikke have, at firmaer vi arbejder sammen med ikke overholder den gældende lovgivning, siger Astman.
Region Hovedstaden har en kontrakt med Bruger Hjælper Formidlingen til en værdi af 181 mio. kr. om året. Bruger Hjælper Formidlingen siger til B.T., at firmaet vil overveje, om lønnen til ledelsen skal oplyses fremover. Firmaet siger, at det er af konkurrencehensyn, at det indtil nu ikke har oplyst løn til ledelsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.