KØBENHAVN: Regeringen melder sig ind i kampen om at få to store LGBTI-events til København. I en officiel støtteerklæring bakker regeringen op om, at kulturfestivalen WorldPride og sportseventet EuroGames afholdes i København i 2021. De to events vil blive afholdt under den fælles titel Copenhagen 2021. Det oplyser Udenrigsministeriet og organisationen Happy Copenhagen i en fælles pressemeddelelse.
Forkortelsen LGBTI dækker over homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle. Copenhagen Pride og Pan Idræt har stiftet Happy Copenhagen, som skal stå for at arrangere eventet. Happy Copenhagen forventer at kunne tiltrække omkring en halv million deltagere og tilskuere.
Værtskabet til WorldPride bliver tildelt i oktober. Først i marts 2018 afsløres det, om København får lov til at afholde Eurogames. Det er endnu ikke klart, hvad det store event kan komme til at koste. I første omgang har Happy Copenhagen fået støtte fra Frederiksberg, Malmø og Københavns Kommune samt Region Hovedstaden. Hvis København bliver vært for de to events, vil det være første gang, at en værtsby afholder begge events samme år.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.