dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Regeringen vil gennemtvinge P-hus

Regeringen er klar til at gennemtvinge P-pladser ved nyt skuespilhus med et landsplandirektiv
7. DEC 2007 6.45
Hvis ikke Københavns Kommune giver Det Kongelige Teater lov til at bygge den planlagte P-kælder med 500 parkeringspladser, så vil Venstre og De Konservative bede miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om at gennemtrumfe et særligt landsplandirektiv, der med et slag vil sætte Københavns Kommune helt uden for indflydelse i sagen, skriver Berlingske Tidende.

- Det er fuldstændig urimeligt, at Københavns Kommune bremser opførelsen af et parkeringsanlæg, som kommunen tidligere har lavet en aftale med staten om, siger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, til avisen.

Københavns Kommune har ellers netop af frygt for øget biltrafik afvist alle tanker om at etablere ekstra P-pladser i området omkring Skuespilhuset, selv om kommunen tilbage i 2001 indgik en aftale med den daværende SR-regering om, at P-anlægget skulle opføres.

Ministeren ønsker ikke at svare på spørgsmål om sagen, men hos oppositionen er både Socialdemokraterne og de Radikale rystede over meldingerne fra Venstre og de Konservative.

- Et landsplandirektiv udstedes, når der er en national interesse at varetage i en bestemt sag. Og derfor er det chokerende, at regeringspartierne vil bruge et så drastisk redskab i forhold til 500 P-pladser - det er ikke bare misforstået brug af et landsplandirektiv, det er misbrug og et forsøg på at drille politiske modstandere i København, siger S-miljøordfører, Torben Hansen til Berlingske

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regeringen-vil-gennemtvinge-p-hus

GDPR