Forud for økonomiforhandlingerne der begynder tirsdag, lægger regeringen op til et anlægsniveau på 15 mia. kr. – hvilket vil være det laveste niveau siden kommunalreformen, oplyser KL, der samtidig kan oplyse, at en rundspørge til kommunerne viser, at kommunerne har behov for at bygge og renovere for næsten 19 mia. kr. i 2018.
- Finansministeren har været ude og sige, at vores anlæg skal ned. Og at ’man kan få rigtig meget for 15 mia. kr.’ Det kan man helt sikkert – men ikke nok, hvis det skal dække investeringsbehovet i alle 98 kommuner. Hvis regeringen mener, at de offentlige investeringer er for høje og frygter overophedning i anlægssektoren, så må regionerne og staten holde for. I år er det tid til, at vi prioriterer den nære velfærd, siger KL-formand Martin Damm (V).
Også videreførelse af finansieringstilskuddet bliver et hovedtema for kommunerne. Meldingen fra kommunerne er nemlig klar: Hvis ikke tilskuddet videreføres, bliver det meget svært at få enderne til at mødes.
- På Kommunaløkonomisk Forum i januar var finansministeren ude at sige, at vi burde bruge nogle af pengene i kasserne på skattenedsættelser. Men likviditeten er skævt fordelt. En stor del er bundet til kommende projekter, og usikkerheden om vores økonomi er simpelthen for stor. Man kan jo heller ikke betale med andre kommuners likviditet, og vi ved at en række kommuner er helt afhængige af finansieringstilskuddet, lyde det fra Damm.
Finansieringstilskuddet opstod i 2013, da mange kommuner var pressede på likviditeten, blandt andet fordi en række udbetalingsopgaver blev flyttet ud fra kommunerne og over i Udbetaling Danmark.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.