Regeringens tilsigtede krisepolitik har nemlig kun løftet beskæftigelsen med 25.000 personer. De resterende skyldes renteudviklingen og de offentlige forbrugsoverskridelser. Det skriver AE.
Ifølge Finansministeriet er den samlede beskæftigelsesvirkning af finanspolitikken, SP-udbetalinger og lavere renter siden 2008 bidraget med 83.000 arbejdspladser i 2010.
Ud af denne samlede virkning har regeringens finanspolitik bidraget med 53.000 arbejdspladser. Renteudviklingen bidrager ifølge Finansministeriet med 30.000 beskæftigede til den samlede beskæftigelsesvirkningen.
Beregninger viser i midlertidig, at regeringens tilsigtede krisetiltag kun kan forklare ca. 25.000 personer.
Den utilsigtede krisepolitik
For at nå op på Finansministeriets beskæftigelsesløft fra finanspolitikken på 53.000 personer i 2010 er der efter en gennemgang af den tilsigtede krisepolitik en forskel på 28.500 personer.
De 28.500 personer regeringen tager æren for, dækker over den utilsigtede krisepolitik i form af overskridelserne i det offentlige forbrug samt skattelettelserne fra 2007. Skattelettelserne var naturligvis en tilsigtet politik, men bare ikke som krisepolitik, eftersom skattelettelserne blev vedtaget, da dansk økonomi var i en kraftig højkonjunktur.
At budgetoverskridelserne i 2009 ikke kan opfattes som en del af regeringens krisepolitik, fremstår tydeligt med Finansminister Claus Hjort Frederiksens meldinger op til kommuneforhandlingerne, hvor han bl.a. til Politiken den 18. maj 2010 udtalte, at: 'Hvis aftalerne bare skrider, og der ikke er nogen vilje til at løse det fra kommunernes side, så glider vi automatisk over i en model, hvor det er Folketinget og regeringen, der fastsætter hver enkelt kommunes økonomiske vilkår. Vi har set overskridelser så mange gange, at man må ransage sjæl og nyre for at se, om det her system holder'.
Det er naturligt at indregne disse bidrag i en samlet vurdering af finanspolitikkens virkning. Men der er ikke tale om, at 'Regeringens aktive krisehåndtering har sikret, at 85.000 flere er i beskæftigelse'. Den aktive krisehåndtering kan kun tilskrives 25.000 flere i beskæftigelse.
Koster arbejdspladser
Det skal ses i lyset af, at AE tidligere har beregnet, at Regeringens og Dansk Folkepartis spareplaner vil koste op imod 27.000 arbejdspladser i Danmark i år 2013.
Renten har ifølge Finansministeriet betydet, at der er 30.000 flere beskæftigede i Danmark. Men det er ikke en del af regeringens 'aktive krisehåndtering', da renten ikke er noget regeringen styrer.
Beregninger foretaget af AE viser ligeledes, at hvis man ser bort fra forsinkede effekter fra rentestigningen frem mod 2008 og kun ser på rentefaldet fra 2008, så er rentens beskæftigelsesvirkning godt 30.000 personer.
Ser man derimod på renteudviklingen fra 2008 er virkningen reduceret til 19.000 beskæftigede. Tager man udgangspunkt i 2007 eller tidligere er der ingen eller ligefrem negativ beskæftigelsesvirkning af renteudviklingen.
Insisterer man på at medtage renteudviklingen i opgørelsen, bør man også medregne effekterne af den lavere vækst i udlandet, som jo er den primære årsag til, at renterne er faldet i 2009. Ligeledes bør man medregne effekterne fra valutakursudvikling, olieprisen og andre eksterne forhold. Dette er forhold, der alle trækker i den modsatte retning.
Når Statsministeren refererer til de 85.000 personer, man har beskyttet fra at miste deres job, er der reelt 30.000 af disse, som regeringens politik ingen indflydelse har haft på, men alene skyldes renteudviklingen.
Hent AE-analyse
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
