dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Regeringen ønsker mere magtanvendelse på institutioner

Fremover skal personer fra 12 års alderen kunne få deres sag behandlet i et ungdomskriminalitetsnævn, hvis de mistænkes for grov kriminalitet. Samtidig vil regeringen styrke muligheder for magtanvendelse på institutioner

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger fredag i forbindelse med præsentationen af regeringens udspil om ungdomskriminalitet:

- Der er stadig en hård kerne, som vi ikke når. En procent af en ungdomsårgang laver 44 pct. af kriminaliteten. Det nuværende system mangler fælles retning og konsekvens. Der skal være tydelig konsekvens, første gang den unge træder ved siden af, tilføjer han.

Ifølge justitsministeren vil afgørelserne fra det nye nævn for ungdomskriminalitet være bindende.

De fire partiledere i blå blok talte før valget om at sætte den kriminelle lavalder ned og indfører en ungdomsdomstol.

Der vil ikke være tale om, at personer fra 12 år bliver sat i fængsel, i stedet vil personer fra 12 år kunne få påbud. Det kan i den milde ende være et påbud om, at de skal passe deres skole. I den alvorlige ende kan påbuddet være, at man skal anbringes på en døgninstitution.

- Om nødvendigt skal påbuddet gennemføres med hjælp fra politiet, siger justitsminister Søren Pape Poulsen.

Han fastslår desuden, at når man får et påbud, så følger der en ungetilsynsførende med, som skal følge sagen.

- Der må ikke være tvivl om, at myndighederne skal følge den enkelte sag helt til dørs, siger Søren Pape Poulsen.


Initiativer over for unge i fødekæden:
1) Ungelavalder.
2) Ungdomskriminalitetsnævn.
3) Straksreaktion og forbedringsforløb.
4) Forpligtende ansvar for kommunerne.
5) Forpligtende afgørelser for de unge.
6) Ungekriminalforsorg.
7) Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner. 

Initiativer over for unge i risikozonen:
8) Pligt til at overveje ungepålæg.
9) Brug af samfundsnyttigt arbejde som del af ungepålæg.
10) Håndhævelse af ungepålæg ved politiet.
11) Pligt til at overveje forældrepålæg. 

Den tidlige forebyggende indsats:
12) Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet.
13) Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse.
14) Effektiv udveksling af personoplysninger.
15) Forebyggelsesenheder i alle politikredse.
 

Kilde: Justitsministeriet

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regeringen-nsker-mere-magtanvendelse-p-institutioner

GDPR