
Regeringen ruller den tidligere regerings besparelserne på de såkaldt LAG-midler - som bruges til at skabe aktivitet, fornyelse og arbejdspladser i landdistrikterne - tilbage. Dermed kan landdistrikterne se frem til 30 mio. kr. ekstra i støtte i 2020. De ekstra midler går til 26 lokale aktionsgrupper, der tilsammen dækker 56 kommuner og 27 småøer.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) forventer at de ekstra midler især vil gå til grønne projekter og dermed biddrage til den grønne omstilling:
- Landdistrikterne er en del af klimaløsningen. Produktionen og idéer er mange i disse skønne områder uden for de store byer. Det er derfor, at vi nu både styrker de lokale aktionsgrupper og den grønne omstilling. Der er i mine øjne gode sammenhæng mellem at skabe aktivitet og arbejdspladser ude i landdistrikterne og at bidrage til en mere grøn fremtid. Det potentiale understøtter vi nu helt kontant, udtaler Simon Kollerup i en pressemeddelelse.
Jubel på landet
Tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne fremgik ellers ikke umildbart af det finanslovsudspil, regeringen fremlagde onsdag. Det er derfor en glædelig nyhed for formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- De lokale aktionsgrupper (LAG og FLAG red.) skaber både arbejdspladser og lokalt forankret erhvervsudvikling i hele landet. Midlerne er vitale for at sikre den udvikling, der er så afgørende for de danske landdistrikter, og besparelserne tilbage i 2016 var en decideret katastrofe. Derfor er jeg jublende glad for, at erhvervsministeren ruller dem tilbage, siger Steffen Damgaard.
I starten af september sendte formanden for Landdistrikternes Fællesråd et brev til erhvervsminister Simon Kollerup, hvori han blandt andet opfordrede til at styrke de lokale aktionsgrupper i forbindelse med finansloven for 2020 samt i den kommende programperiode.
- Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen ikke alene lytter, men også handler på baggrund af de indspark, vi er kommet med. Det tegner godt for vores fremtidige samarbejde. I dag er finansieringen til LAG-ordningen i 2020 reddet, næste skridt er at sikre finansieringen til den kommende programperiode i 2021-2027.
Ritzau / esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.