dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Småøer rammes ekstra hårdt af LAG-minus

Virksomheder på småøer passer ikke ind i andre tilbud

Det kommer til at gå ekstra hårdt ud over de danske småøer, når der næste år forsvinder 31 mio. kr. af de såkaldte LAG-midler, der støtter erhvervs- og kulturprojekter i landdistrikterne, siger formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Vinther fra Omø i Storebælt.

- Jeg er ret sikker på, at det får konsekvenser for småøerne, hvor virksomhederne er så små, at de ikke passer ind i de andre tilbud, der er fra for eksempel regioner eller vækstministeriet, siger hun til DR Sjælland.

På Omø har et tangprojekt fået LAG-midler. På Agersø har købmanden fået LAG-midler og det samme gælder på en lang række andre småøer i Danmark. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) begrunder nedskæringerne med, at regeringen har valgt at omprioritere nogle af midlerne:

- Vi giver stadigvæk LAG-tilskud, men vi giver nu landbruget bedre udviklingsmuligheder, så vi bedre kan bevare landbruget og arbejdspladser i vores landdistrikter.

Men den prioritering vil ramme beskæftigelsen på småøerne, mener småø-formand Dorthe Vinther.

- Det er selvfølgelig fint nok, at landbruget får bedre betingelser for at overleve, men der hvor man skulle generere beskæftigelse, i virksomheder indenfor andet erhverv og turismen, der kommer pengene til at mangle, siger hun til DR Sjælland

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/smaaoeer-rammes-ekstra-haardt-af-lag-minus

GDPR