dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Regeringen afkræves konkret regnestykke for skattelettelser

Alle ikke-regeringspartier efterlyser konkrete udmøntning af regeringsønske om 'justeringer på overførselsområdet'
11. SEP 2017 10.20

Hele oppositionen, bestående af Socialdemorkatiet, Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF, kalder det i et brev til finansministeren 'stærkt bekymrende' og 'en alvorlig svækkelse af samarbejdet mellem Folketinget og regeringen', at regeringen ikke klar tfortæller, hvordan den vil finde fem mia. kr. på overførselsområdet. Regeringens Støtteparti Dansk Folkeparti har efterfølgende tilsluttet sig kritikken.

De fem mia. kr. udgør en tredjedel af det beløb som der foreslås skattelettelser for. Finansministeren har ladet forstå at de penge skal findes  via optjeningsprincipper på velfærdsydelser til udlændinge, et loft på børnechecken og deltagerbetaling på danskundervisning, men ikke-regeringspartierne synes ikke det er udspecificeret tilstrækkeligt, hvordan de nævnte områder kan levere et beøb i den størrelse.

Dansk Folkeparti opsummerer det med finansordfører René Christensens ord sådan at 'regeringen er meget specifik på, hvor den vil bruge pengene, men meget uspecifik på, hvor pengene skal komme fra'. Han tilføjer dog at 'man kan nok finde beslutningsforslag fra alle oppositionspartier, hvor finansieringen ikke er særlig specifik'.

Hvad gør I som støtteparti for at presse regeringen til at fremlægge konkret finansiering?

- Nu er regeringen kommet med et udspil, og så skal vi forhandle. Og det handler jo ikke kun om at forhandle noget ud, men også om at forhandle noget ind, svarer René Christensen.

Ritzau

Fakta
10 mia. kr. af de 15 mia. kr., regeringen vil lette skatten for, findes i det økonomiske råderum og allerede gennemførte reformer. De resterende 5 mia. kr. er kun specificeret i overskrifterne 'loft over børnecheck', 'deltagerbetaling på danskundervisning' og 'justeringer af overførselsindkomster'.

  • Børneydelsen foreslås beskåret, så der kun gives fuld ydelse for de første to børn, 75 pct.  til det tredje og ikke noget til efterfølgende børn. Ændringen ventes at indbringe 400 mio. kr.
  • Danskundervisning kostede sidste år cirka 1,6 mia. kr., heraf vedrører 1,2 mia. kr. deltagere der skal omfattes af brugerbetaling, dvs. der kan hentes et beløb på mindre end 1,2 mia. kr.
  • Tilbager er overførselsindkomster, hvor der skal indføres optjeningsprincipper. På hvilke ydelser og for hvilke grupper vil regeringen afgøre i forhandlinger med Dansk Folkeparti.

Kilder: Regeringen, Berlingske, Danmarks Statistik, Borger.dk, Ritzau.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regeringen-afkraeves-konkret-regnestykke-for-skattelettelser

GDPR