EU kommer i dag med en benhård kritik af den danske regerings konvergensprogram, som er en plan for, hvordan staten frem mod 2013 skal spare 24 milliarder på de offentlige udgifter. Radikale Venstres finansordfører Morten Østergaard er helt enig i kritikken. I lighed med EU, mener han, at Danmark har behov for reformer i en fart.
- EU's kritik af regeringens økonomiske politik er desværre fuldstændigt berettiget. Det er simpelthen ikke realistisk at spare sig ud af problemerne ved at udlicitere regningen til kommunerne. Finansminister Claus Hjort har ikke noget konkret bud på, hvordan man vil lave nedskæringerne. Hvem er det, der skal holde for? Skolerne, hospitalerne, de ældre? Regeringen kommer ikke udenom at svare," siger finansordfører Morten Østergaard.
Han mener, at regeringen i stedet bør tage fat på den hårdt tiltrængte reformdagsorden:
- Regeringens spareprogram vil betyde helt uacceptable forringelser i kernevelfærd for danskerne. Det, der i stedet er behov for, er klar politisk prioritering. Kommissionen peger også på nødvendigheden reformer af eksempelvis arbejdsmarkedet, som fx efterlønnen. Vi er simpelthen tvunget til nu at tage fat på en debat om, hvordan vi fremtidssikre vores velfærd. Efter vores mening sker det gennem reformer - ikke bevidtsløse besparelser, siger Morten Østergaard.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.