dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rebild tjener på og forenkler med eIndkomst

MINDRE BØVL Med nyt system har væsentligt færre borgere skulle betale boligydelse og boligsikring tilbage til Rebild Kommune. Det sparer ærgrelser for borgerne og sparer penge for kommunen
6. JUL 2010 14.13

REBILD: Problemet med at skulle betale penge tilbage, kan opstå, når en borger får bevilget boligydelse eller boligsikring og folks indkomst derefter ændrer sig, opplyser kommunen.

Hvis indkomsten, når året er omme, er blevet højere end oprindeligt oplyst, så skal støtten betales helt eller delvist tilbage. Det er naturligvis ubehageligt for borgeren, og i nogle tilfælde må kommunen helt opgive at få pengene tilbage.

eIndkomst formindsker problemet
Siden SKAT i 2007 indførte eIndkomst systemet, er problemet blevet reduceret væsentligt. Chef for Borgerservice, Claus Holm, forklarer om systemet:

- eIndkomst registrerer løbende borgerens indkomst, også når det drejer sig om SU, pension, og sociale ydelser som kontanthjælp. På den måde kan vi hele tiden regulere hjælpen til huslejen, så borgeren undgår en ubehagelig regning ved årets afslutning.

Stor indsats fra medarbejderne
Claus Holm understreger at systemet ikke løser problemet alene:

- Et system er jo aldrig bedre end de mennesker, der betjener det, og medarbejderne i Borgerservice har ydet en stor indsats for hele tiden at holde balance i tingene. Nu begynder vi at kunne se resultaterne og kan mærke, at vi bruger langt mindre tid og energi på at hjælpe borgere, der er frustrerede over at skulle betale penge tilbage.

Tallene fra de seneste to år viser, at det ikke blot er småbeløb der er tale om. I 2008 skulle borgerne i Rebild betale i alt 1,2 mio. kr. tilbage i for meget udbetalt boligstøtte. Det tal var for 2009 faldet til ca. 300.000,- kr. og dermed vil der formentlig også være et langt mindre beløb, som kommunen må opgive at få tilbage i kassen.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rebild-tjener-paa-og-forenkler-med-eindkomst

GDPR