
REBILD: Et enigt Rebild Byråd står bag dette års budgetaftale, der introducerer en ny gebyr-type, nemlig hvad der kaldes et promillegebyr på 2,5 promille for alment byggeri. Ellers et statsligt begreb, og kun på 2 promille, men her ventes det at bidrage med 0,4 mio. kr. i kommunekassen i 2019.
Derudover lettes udgiftssiden med 9,5 mio. kr. i 2019, 6,7 mio. kr. i 2020, 5,9 mio. kr. i 2021 og 5,1 mio. kr. i 2022 ved at man allerede i år, altså 2018, indfrier et lån på 30 mio. kr. før tiden. Derudover er driftsbudgettet en blanding af udvidelser og besparelser.
På anlægssiden er der 8,7 mio. kr. i 2019 og 12 mio. kr i 2020 til en ny daginstitution og 11 mio. kr. i 2019, 18,5 mio. kr. i 2020, 29,5 mio. kr. i 2021 og 11 mio. kr. i 2022 til andre udvidelser samt renoveringer og moderniseringer på daginstitutions- og skoleområdet.
Bag budgetaftalen står alle byrådets 25 mandater fordelt på De Radikale, Venstre, Socialdemokratiet, Den Sociale Fællesliste, De Konservative, og Dansk Folkeparti. Byrådet andenbehandler budgettet 11. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.