Rapport: Landsbyklynger er en god ide, men ikke uden problemer
I landsbyklyngen Hånden under Midtfyn er beboerne rykket tættere sammen - her et borgermøde på Espe skole.
Foto: Steffen Stamp, Realdania

Rapport: Landsbyklynger er en god ide, men ikke uden problemer

Samarbejdsmetode kan styrke hverdagslivet i landsbyer, fastslår evaluering. Men det er krævende for både frivillige og kommunen.
13. JUN 2020 10.37

Landsbyer står stærkere, når de står sammen.

Det var grundideen i en kampagne, der i 2017-2019 etablerede 24 landsbyklynger over hele Danmark. Kampagnen var et samarbejde mellem DGI, Lokale og Anlægsfonden, foreningen Realdania og en række kommuner. 

To forskere på Aalborg Universitet er nu klar med den første af tre evalueringer af projektet. Den ser på selve metoden bag landsbyklyngerne.

'Evalueringen fra Aalborg Universitet konkluderer, at Landsbyklynger er et stærkt strategisk redskab, som gør landsbyerne mere robuste. Samarbejdet mellem landsbyer i en klynge gør kort sagt den enkelte landsby mere parat til fremtiden og øger den politiske synlighed omkring livet på landet,' skriver Realdania i en pressemeddelelse

Læser man selve rapporten, er billedet dog ikke udelukkende rosenrødt.

Opbakning faldt

Ganske vist siger 73 pct. af de deltagende styregruppemedlemmer til forskerne, at kampagnen har styrket samarbejdet mellem landsbyer, og 85 pct. vil anbefale projektet til andre lokalsamfund, mens 81 pct. sagde, at det har højnet deres evner til at arbejde langsigtet.

Men analysen viser også, at de meget store forventninger, der var i starten, måske har været svære at indfri igennem processen. Hvor 98 pct. var enige eller helt enige med metodens grundpræmis i starten, faldt opbakningen undervejs til 76 pct.

'Det kan tyde på, at grundpræmissen blev udfordret i løbet af gennemførelse af Kampagnen, men også at ambitionsniveauet og forventningerne i begyndelsen var høje, og at selve processen måske har været mere krævende, end de deltagende borgere forventede på forhånd,' hedder det.

'Generelt har landsbyklyngemetoden mange gode takter, hvor metoden har vist sig som et stærkt strategisk redskab, som giver landsbyerne et volumen, der gør dem mere robuste. Dog er det enormt krævende at igangsætte en klynge for de deltagende aktører - de frivillige, konsulenten og kommunen - og flere af klyngerne har været udfordret af metodens primære fokus på det administrative og langsigtede arbejde,' fortsætter rapportens konklusion.

Foreningsliv og aktiv kommune

Evalueringen konstaterer, at det er afgørende for landsbyklyngerne, om der i forvejen er villighed til at lave frivilligt arbejde i engagere sig i sit lokalområde. Et velfungerende foreningsliv gør det nemmere, og desuden er det vigtigt at have tidligere erfaringer med langsigtet, strategisk samarbejde.

'En anden vigtig forudsætning er, at der er en kommune, som bakker op, og som gerne vil bruge landsbyklyngtilgangen til at udvikle kommunes landdistrikter, og dermed tager deres del af ejerskabet for projektet,' lyder det.

Gennemgående har mange landsbyklynger oplevet meget engagerede kommuner, og ifølge evalueringen er det vigtigt, at kommunen primært er medspiller og ikke for styrende, så ejerskabet bliver hos landsbyerne. Men allervigtigst må kommunen ikke trække sig helt tilbage og efterlade klyngen uden nogen form for støtte.

Endelig kan det også styrke klyngesamarbejdet, hvis der er en brændende platform, som er fælles for alle landsbyer. Hvis der ikke er en årsag eller villighed til at samarbejde, så lykkes samarbejdet ikke.

Forskerne skal senere lave to yderligere analyser: En kvalitativ effektevaluering af projektet og en kvalitativ evaluering af den kommunale erfaring med landsbyklynger. De ventes begge at være færdige i 2022.

Find hele den første rapport her.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt