Randers konstituerer ny chef efter chef-skifte til Favrskov

KORT NYT6. DEC 2019 12.32

RANDERS / FAVRSKOV: Efter en mindre rokade i det østjyske, får både Randers og Favrskov kommuner nye chefer ved årsskiftet. Det sker, da Dennis Jensen, nuværende Erhvervs- og Udviklingschef i Randers Kommune, skifter til en stilling som chef for Natur og Miljø i Favrskov Kommune.

Til at erstatte Dennis Jensen har Randers Kommune valgt Alex Weinreich, som bliver konstitueret chef indtil udgangen af 2020. Alex Weinreich har en baggrund som advokat og valuar med speciale på erhvervsområdet og har siden 2008 arbejdet med erhvervsområdet i Randers.

- Alex Weinreich er kendt af erhvervsvirksomhederne i Randers og har gennem en årrække været med til at finde gode løsninger, og et stærkt samarbejde med erhvervslivet er netop væsentligt. Det ved jeg, at vi får med Alex Weinreich, siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt