RANDERS: Her i weekenden skød fire byrådsgrupper uden for skoleforliget endnu en gang med skarpt mod flertallet, der står bag en ny skolestruktur. De mener nu at have dokumentation for, at der allerede i 2013 var udarbejdet en plan i forvaltningen, der lagde en køreplan for skolelukningerne.
På den baggrund forlangte de et ekstraordinært byrådsmøde med forslag om at skolestrukturprocessen skal gå om, samt en ekstern og uafhængig advokatundersøgelse af processen.
Men borgmester Claus Omann Jensen (V) afviser ifølge TV2 Østjylland beskyldningerne. Ifølge ham var rapporten et internt arbejdsdokument lavet for kommunens forvaltning. Rapporten er desuden lavet i 2014 og ikke i 2013, sådan som de fire byrådsgrupper påstår. Forvirringen om rapportens alder skyldes en fejl i årstallet.
- Forvaltningen har forsøgt at forberede sig bedst muligt på de skolestruktur-forhandlinger, der skulle i gang i februar måned. Der er intet forkert i, at en forvaltning forbereder sig. Det er ikke dokumenter, vi andre har haft kendskab til. Jeg vil gerne understrege, at den (rapporten) er fra 2014, siger Claus Omann Jensen i et direkte interview til TV2 Østjylland.
Omann Jensen vil derfor ikke indkalde til et ekstraordinært byrådsmøde.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.