Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Rambøll fremhæver udokumenterede metoder der egner sig fortrinligt til regneark

KRONIK Vi ved godt, at udsatte børn ER mere syge end ikke-udsatte børn. De NÅR ikke den samme uddannelsesfrekvens. De HAR en øget tendens til at blive misbrugere. Og så videre. Vi ved det godt
29. MAR 2012 9.06

Af Jens Nielsson, FADD-formand

I rapporten 'Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge', som Socialministeriet har bedt Rambøll om at udarbejde, fremlægges fire konkrete ideer til en omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge.

Rapporten beskæftiger sig primært med sammenhængen mellem økonomi og hvad der virker. I denne rapport har man valgt at fokusere på udsatte børn og unges negative 'nettobidrag' til samfundsøkonomien - sammenlignet med det man i rapporten kalder for 'normalbefolkningen'.

Men man kunne - med ligeså stor relevans - have valgt andre mere ressourceorienterede og ressourcefremkaldende undersøgelsesmåder.
Fordi - og det er vores første anke - at vi fra rigtig mange andre fejl og mangel-undersøgelser ved, at udsatte børn ER mere syge end ikke-udsatte børn. De NÅR ikke den samme uddannelsesfrekvens. De HAR en øget tendens til at blive misbrugere. Og så videre. Vi ved det godt.

Argumentet for at man (hvem mon i øvrigt det er...) lige netop har valgt at undersøge den tidlige forebyggende indsats, Multisystemisk Terapi (MST), Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) og Slægts- og netværkspleje skulle angiveligt være at disse metoder: A. Virker og B. giver bedre resultater for samfundsøkonomien.

Vores grundlæggende anden anke er, at forudsætningerne for gevinsterne ved de nævnte effektbaserede metoder dels bygger på et uigennemskueligt og tyndt statistisk grundlag. Dels - og det er det værste - at beslutningstagere med denne rapport i hånden får et nyt belæg for at vælge nogle metoder, hvis evidens og virkning reelt ikke er dokumenteret. Men som egner sig fortrinligt til regneark og grafisk fremstilling.

Det, vi ved, er:

• Tidlig indsats er det bedste for barnet (og for samfundsøkonomien)
• Der er tvetydige reelle effekter af MST. Metastudiet bygger på få små, populationsundersøgelser og der er i undersøgelserne ingen statistisk signifikant forskel mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe
• Hvad angår MTFC, er der i 2011 kun 37, der har været igennem forløbet i Danmark. Det er svært at bruge evidens om et så spinkelt grundlag. Derfor henvises der da også primært til undersøgelser fra USA, hvilket i denne sammenhæng ikke fremmer 'evidensoplevelsen' pga af de også i forskningsmæssig forstand store forskelle på Danmark og USA
• Netværksanbringelser KAN være en rigtig god ide: Men langtidsvirkningsdokumenterede resultater foreligger ikke. Undersøgelser fra Norge viser under alle omstændigheder, at der er grænser for, hvilke opgaver netværksanbringelser kan løse

Fra døgninstitutionernes side ønske vi at blive ved med at lede efter, hvad der fremmer det udsatte barns muligheder for at få en uddannelse, at blive selvforsørgende og at undgå kriminalitet og misbrug.

Men vi bliver bekymrede ved udsigten til, at Folketing og kommuner med denne rapport som kilde kan lade sig friste til at vælge lette og enkle løsninger, når man ved at arbejdet med udsatte børn og unge både er komplekst og flerdimensionelt.


Jens Nilsson, formand for FADD (Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge) &
Forstander på Den socialpædagogiske døgninstitution Sønderbro, København S