FOLKETINGET: En reform af efterlønnen har længe stået øverst på Radikale Venstres ønskeliste. Derfor modtages SF's udmelding om, at efterlønnen ikke er fredet i kommende arbejdsmarkedsreformer med stor tilfredshed af Radikale Venstres gruppeformand Margrethe Vestager.
- En reform af efterlønnen har i mange år været en radikal mærkesag. Derfor er det godt at se, at Villy Søvndal nu er villig til at se på en reform af efterlønnen. Men vi skal i gang med det samme, der er ingen grund til at vente. Det er fremtidens velfærd, der står på spil, for det er nu, de store generationer går på en velfortjent pension, siger Radikale Venstres gruppeformand Margrethe Vestager.
Hun håber, at socialdemokraterne efter SF's nye villighed til efterlønsreformer også vil komme de radikale i møde om ønsket om en efterlønsreform:
- Jeg håber på den samme fordomsfrihed fra Helle Thorning i diskussionen om efterlønnen, og om hvad der til for at sikre fremtidens uddannelse, sundhed og pleje for de svage ældre. Det ville være godt, hvis oppositionen kan vise, hvor alvorligt vi tager velfærdsudfordringen, specielt i lyset af VKO's sløseri og manglende omsorg for fremtidens velfærd, siger Margrethe Vestager.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.